Gå til indhold
Opladning af elbil hjemme - Hvad kræver det?

Opladning af elbil hjemme - Hvad kræver det?

I takt med at elbiler bliver endnu mere populære, er der flere som også bliver nysgerrige på, hvad det kræver at kunne oplade sin elbil hjemme. Som en af de helt store fordele ved el- og hybridbiler, kan man jo nemlig rykke tankstationen hjem på privatadressen og oplade hjemmefra.

Når man kan oplade sin elbil derhjemme, er det slut med køer ved tankstationer. Du kan endda oplade elbilen, mens du selv ligger og sover, og hvor strømmen er billigere.

Derfor er det også at foretrække med en ladeboks til hjemmet, hvis man har pladsen. Det sparer en for besværet med at finde offentlige ladebokse, og du kan samtidig sørge for opladning på de mest prisvenlige tidspunkter.

Men hvis du er i tvivl om, hvilke muligheder der er, samt hvad det egentlig kræver for at kunne oplade sin elbil derhjemme, kan du blive meget klogere i dette blogindlæg.

 

Kan man oplade en elbil fra en almindelig stikkontakt?

Lad os tage et af de allermest stillede spørgsmål først. Ja, du kan godt oplade din elbil fra en almindelig stikkontakt - i princippet. Når du køber en elbil, vil der næsten altid følge et såkaldt ‘mormor-kabel’ med, som passer til en almindelig strømkontakt.

Derfor kan du i princippet godt oplade gennem en almindelig stikkontakt. Men du skal altså væbne dig med tålmodighed, da det vil være en meget langsommelig proces. Spændingen i en stikkontakt er nemlig meget lavere, end spændingen i en dedikeret lader. Samtidig er en almindelig stikkontakt slet ikke bygget til sådan en type belastning i længere tid ad gangen. Så i princippet vil du også udsætte både stikket og ledningerne i væggen for mere belastning end de er bygget til, hvilket kan være farligt.

Det er derfor at betragte som en nødløsning at bruge en almindelig kontakt til opladning af sin elbil. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler således også, at du indstiller opladningen til kun at ske ved maks 6 ampere, hvis du ender med at bruge den almindelig stikkontakt.

 

Egen oplader til elbil kræver særlig installation

Derfor bør du altså få dig din egen ladeboks til hjemmet, så du er sikret, at opladningen sker på en ordentlig og effektiv facon. Det er et lovkrav, at installationen af den ladeboks bliver foretaget af en autoriseret el-installatør.

Autoriseret EL-installatør

Hvad koster installationen?

Hvad installationen af ladeboksen koster, afhænger af, hvem du vælger til opgaven. Hos Lible kan vi håndtere installationen for dig til en pris på 3.999,-. Prisen er inklusiv transport, og vi sørger selvfølgelig for, at vi ikke forlader dig, før vi er sikre på, at det hele virker, og at du ved, hvordan du bruger ladeboksen.

Men du kan også sagtens få en lokal el-installatør til at klare installationen, hvis du foretrækker det.

 

Hvad koster det at lade en elbil op derhjemme?

Prisen på hvad det koster at lade sin elbil op derhjemme, er som regel et af de helt store spørgsmål, når man overvejer at skifte benzin-slugeren ud med et mere grønt alternativ. Og det kan godt være lidt sværere at gennemskue, end når man fylder på hos tankstationen.

Her fremgår prisen per liter altid klart og tydeligt, når man kører forbi tankstationen. Og selvom der kan være små lokale udsving, er prisen nogenlunde den samme landet over.

Helt så simpelt er det desværre ikke med ladebokse, men det vil garanteret være billigere at køre på el, fremfor at køre benzin.

Dels afhænger ens månedlige forbrug af, hvornår på dagen man lader (da prisen på strøm konstant ændrer sig en smule), men også af, hvorvidt man får refusion eller ej.

 

Leje af ladeboks inkl. abonnement

Hos Lible kan du vælge leje en ladeboks på abonnement. Det koster 199, 229 eller 249 kr./mdr (afhængigt af, om du vil have mulighed for refusion af elafgift) kr. per måned for selve ladeboksen og så kommer dit elforbrug udover dette.

Der er livstidsgaranti på ladeboksen i hele abonnementsperioden, så hvis der - mod forventning - skulle opstå problemer med den, afhjælper vi selvfølgelig problemet.

 

Køb af ladeboks med eller uden abonnement

Du kan også vælge at købe en ladeboks hos os uden abonnement. Her betaler du et engangsbeløb på 6.399 kr. og så er ladeboksen din. Her indgår løbende service ikke i prisen, men du kan dog betale 69 kr. om måneden, for at få mulighed for refusion af elafgift. Hvis du vælger den løsning, vil ladeboksen også kun koste 5.949 kr.

 

Prøv vores beregner

Hvis du vil prøve at lege med priseksempler på vores forskellige løsninger, kan du prøve vores smarte prisberegner, hvor du kan få pris beregnet på løsning, antal kørte kilometer og hvilken type bil du har.

 

Kan jeg få refusion af elafgift?

Som en del af rejsen mod en grønnere fremtid, er der blevet lavet ordning, hvor du faktisk kan få refusion på din elafgift på den strøm, som du har brugt til at lade din bil op gennem din hjemme ladeboks. Så selvom ladning allerede byder på en række fordele, kan det altså blive endnu billigere, når man kan refunderet elafgiften.

Hvad kræver det så, for at få refunderet sin elafgift, tænker du måske.

Først og fremmest kræver det, at du har tilkøbt vores abonnement, som gør det muligt. Det er en lille smule dyrere, men kan i mange tilfælde godt betale sig.

Derudover er de kun to aspekter, som kan afholde dig fra at være berettiget til denne refusion. Den ene er, hvis du har installeret solceller. Det skyldes den simple grund, at størrelsen af kWh, der søges refusion af, simpelthen ikke kan dokumenteres. Hvis kWh er ‘betalt’ af solcellerne, har der ikke været betalt afgift for selve strømmen, hvorfor man ikke kan få refusion. Derudover må din bolig ikke være registreret som elopvarmet.

Hvis du vil læse mere om refusion af elafgift, har vi her skrevet en længere artikel om emnet.

Send et svar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort.