Elbiler bliver mere og mere populære i Danmark. Faktisk var december 2021 en rekord-måned, hvad angår salg af elbiler. Som flere og flere overvejer at investere i en elbil, er der nok også flere, som spørger sig selv ‘hvad koster det at lade en elbil’?
For modsat benzin, kan det være en smule mere kompliceret at finde ud af, hvad det helt præcist koster at lade en elbil. Specielt når man er vant til at køre forbi en tankstation, hvor prisen helt tydeligt fremgår af store skilte - og hvor den i øvrigt er meget stabil over hele døgnet - kan det være lidt anden sag, når elbilen skal oplades.
Derfor vil vi herunder prøve at gøre dig klogere på, præcist hvilke faktorer der spiller ind på, hvad det koster for dig at oplade en elbil. Hvis du gerne vil have konkrete priseksempler, kan du prøve vores smarte pris-beregner:
El er det billigste drivmiddel
Hvis du skulle være i tvivl, kommer her en hurtig afklaring; El er det billigste drivmiddel. FDM publicerede i februar 2021 en undersøgelse, der klart viser, at el er det billigste drivmiddel til biler. Med en bil i mellemklassen vil du, ifølge deres beregninger, spare cirka 1.000 kroner om måneden, hvis du kører på el frem for benzin.
Motorteknologi |
Pris pr/km |
Benzin |
3,47 kr./km |
Diesel |
3,31 kr./km |
Hybrid |
3,19 kr./km |
Plugin-hybrid |
3,16 kr./km |
Elbil |
2,89 kr./km |
I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i femårigt ejerskab, hvor der i snit køres 20.000 km om året. Som det kan ses på tallene, kan der altså være ganske gode penge at spare, ved at vælge benzinen fra.
Hvor meget du betaler for en opladning, afhænger af din ladeløsning
Hvilken pris du ender ud med at skulle betale, afhænger dog også af, hvilken ladeløsning du vælger. Og det er her, det kan blive en smule mere kompliceret end med benzin, hvor fælles-løsningen for alle er at tanke på en tankstation, hvor prisen tydeligt fremgår og er helt ens for alle.
Men med opladning af elbiler er der en række forskellige løsninger, som hver især vil give forskellige priser, og som passer til forskellige behov. Herunder vil vi gennemgå de fire overordnede muligheder, du har, når du skal vælge en ladeløsning til din elbil.
Generelt set, vil vi hos LIBLE anbefale, at du anskaffer dig en hjemme ladeboks, hvis du har muligheden for det. Her vil opladnings-prisen nemlig typisk være billigere, når man kigger på kr./kWh. På en hjemme ladeboks vil du i snit betale omkring 2,5 kr./kWh, mens offentlige ladebokse hurtigt kan koste over 3 kr./kWh, eller måske helt op til 5-6 kr./kWh.
Ladeboks på abonnement
En af de løsninger du kan vælge, er at få en ladeboks på abonnement. Her betaler du et månedligt beløb for lån af selve ladeboksen, mens du stadig skal betale dit elselskab, for den strøm du bruger til opladningen af din elbil. Afhængigt af hvilken løsning du vælger hos os, kan du også få refusion af en del af dine udgifter til strøm. Når du vælger en ladeboks på abonnement gennem LIBLE, er der også livstidsgaranti på ladeboksen gennem hele abonnementsperioden. Så hvis der - mod forventning - opstår udfordringer med den, afhjælper vi problemet. Prisen for for en ladeboks på abonnement ligger på 199/229/249 kr. per måned, afhængigt af, om du vil have mulighed for refusion af elafgift. Du kan bruge vores beregner, til at finde ud af, hvorvidt det giver mening for dig.
Køb af ladeboks
Hos LIBLE kan du også vælge at købe din egen ladeboks. Her betaler du et engangsbeløb på 6.399 kr. for at eje din ladeboks. Herefter er der ingen månedlige betalinger, men du skal selvfølgelig stadig betale dit elselskab, for den strøm der bruges. Som udgangspunkt er du ikke i stand til at få refusion af elafgift, når du køber egen ladeboks. Her hos LIBLE har du dog mulighed for at tilkøbe et månedligt abonnement til 69 kr./måned, som giver dig retten til refusion af elafgift. Hvis du vælger den løsning, vil ladeboksen også kun koste 5.949 kr.
Igen kan du bruge vores beregner til at finde ud af, hvorvidt det giver mening for dig.
Opladning med abonnement
Du kan også vælge en løsning, hvor du med et månedligt abonnement betaler for at kunne lade din elbil derhjemme og ude på farten. Du vil altid skulle betale dit elselskab for strømmen, som du bruger til opladning.
Offentlig ladning
Hvis du ikke bor et sted, hvor det er muligt at installere egen lader, må du bruge de forskellige ladestandere, som er tilgængelige på offentlige steder. Her vil du betale direkte gennem en app, hvor du også på forhånd kan se, hvad udbyderen tager for opladning. Der findes også visse abonnementsløsninger til de offentlige ladere, som typisk er relevante for folk i storbyen, uden mulighed for installation af egen lader.
Sådan får du den billigste opladning derhjemme
Selvom el er det billigste drivmiddel, er det - desværre - ikke gratis. Derfor kan man selvfølgelig spekulere i, hvordan man får den billigste måde at oplade sin elbil derhjemme.
En gennemsnitlig elbil kører omkring 5 km på en kWh. Så hvis man kører 10.000 km årligt, bruger man altså 2.000 kWh på kørsel om året. Med en snitpris på omkring 2,5 kr./kWh, vil det altså beløbe sig til kun 5.000 kr. på kørsel om året.
Men de 2,5 kr./kWh kan du måske endda få yderligere ned.
En af de første ting man bør undersøge, er om du kan finde et billigere el-selskab, end det du har nu. Da du betaler dit el-selskab per kWh, kan der være gode penge at spare, hvis prisen pr. kWh kan komme lidt ned. På elpris.dk kan indtaste din adresse og husstandstype, og se om du kan spare penge ift. din nuværende pris.
Men du kan også spekulere i at lade på ‘pris-optimale’ tidspunkter. For prisen på strøm ændrer sig konstant i forhold til udbud og efterspørgsel. Derfor vil man også kunne se, at strømmen kan være op til fire gange billigere, hvis man fx. lader om natten, hvor efterspørgslen på strøm ikke er så høj.
En tredje ting du kan gøre, er at få refusion af din elafgift. Som en del af rejsen mod en grønnere fremtid, er der blevet lavet ordning, hvor du faktisk kan få refusion på din elafgift på den strøm, som du har brugt til at lade din bil op gennem din hjemme ladeboks.
Hvis du vil læse mere om refusion af elafgift, har vi her skrevet en længere artikel om emnet.